23948sdkhjf

Bymidten i Kjellerup bliver noget mindre

Det område af Kjellerups bymidte, hvor der skal være butikker, indskrænkes kraftigt. Planen møder modstand blandt butiksindehavere.
Kjellerup indskrænker det område i bymidten, hvor der er krav om butikker, og åbner nu op for at bygge lejligheder i stedet.

Det skriver Midtjyllands Avis.

Det drejer sig blandt andet om hele Nørregade og hele Østergade, hvor kravet om butikker fjernes.

-Men man må stadig gerne drive butik i de nævnte områder. Det er blot ikke et krav længere, sagde Julie Wissing Friis, der er kommunens byansvarlig for Kjellerup, under et møde om den nye bystruktur.

Planen møder modstand blandt en del af byens butiksindehavere, der frygter, hvad den vil betyde for butikslivet i bymidten.

Under mødet fortalte butiksindehaver Marianne Rørvig for eksempel, at hun mener, at ejeren af en af de tomme butikker, der findes i byen, har undladt at gøre noget ved butik og fortov i årevis. Det skal med vilje se skidt ud med det ene formål at presse kommunen til at give tilladelse til at lave lejligheder, sagde hun.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109